Mayday it’s almost May Day

Okay, det går mindre stærkt med at få opdateret denne blog. Men jeg foretrækker nu at skrive om noget der kunne vække bare et minimum af interessere hos enten mig selv eller andre fremfor at komme med ugentlige “og så blev det regnvejr”- eller “lørdag var der friske bagels”-opdateringer.

Siden sidst er der sket en del. Det kom som noget af en overraskelse, men jeg er blevet onkel, da min kære søs tilbage i marts gav liv til lille Liv. Et ektra medlem af familien gør det nu ekstra dejligt at komme hjem til Danmark her til sommer.

Hvad ellers? Tilbage i marts valgte bandet Major Lazer at slå et smut forbi nordvest-New York og give en optræden på campus. Et par tusind mennesker (primært studerende) var mødt op i en af Cornells gigantiske idrætsarenaer, Barton Hall, hvor ML stod til at vende pladerne. Efter en noget sløv start af opvarmings-dj’en, tog aftenen hurtigt fart, og da ML selv trådte på scenen eksploderede stemning i hallen, og sjældent har jeg oplevet så vild en optræden. Fem minutter efter ML kom på, foretog deres MC det første stage-dive, og få minutter efter blev en undergrad nær mig slået ud af en (måske?) vildfaren albue. Sådan! Alt i alt var det en suveræn oplevelse, og de tre timer koncerten varede føltes meget kortere.

I ugen op til Spring Break skete der en række både mindre såvel som større begivenheder. Først valgte en gruppe undergrads valgte at male sig grønne og streake gennem campus, hvilket jeg kategoriserede som “typisk” Spring Break-adfærd (hvad ved jeg?) Da jeg næste morgen tog bussen med to legetøjssoldater fra Toy Story, var jeg mere mistænksom, men jeg valgte i min morgentåge at slå også dét hen. Men disse oplevelser var blot et led i optakten til en større begivenhed: Dragon Day. Indrømmet, jeg har som “førsteårsstuderende” ikke baggrunden for denne dag helt på plads, men det har noget at gøre med en rivalisering mellem arkitekterne og ingeniørerne (Wikipedia har svaret). Anyway, på fredagen før Spring Break marcherer arkitekterne igennem campus bærende på en kæmpe drage, som de i ugerne op til har bygget og finpudset. Alle de involverede er udklædt og der bliver råbt og sunget slagsange, som var det til en sportsbegivenhed. Alt i alt er det en meget farverig, stemningsfyldt og, frem for alt, glad dag, som markerer slutningen på første halvdel af semestret.

Dragon Day

Dragon Day

Selve Spring Break valgte jeg at tilbringe i Ithaca. Ja, lille Ithaca. Hvorfor dog? Min rejselyst var på daværende tidspunkt ikke helt i top, og da langt de fleste fra min vennegruppe og blev i lokalområdet, og vejrudsigten i øvrigt forudså 25C og høj sol hele ugen (den holdt stik), var det egentlig et ret nemt valg at træffe. Det var en utroligt afslappet pause med hygge i solen, årets første tennis og en udflugt til det imponerende og over 60 meter høje vandfald Taughannock Falls, som ligger blot 20 minutters kørsel fra centralcampus.

Taughannock Falls

Taughannock Falls

I starten af april var jeg en kort tur LA for at deltage i åbent hus på økonomi på UCLA, som havde tilbudt mig en PhD-plads med start i det kommende efterår. Selv om jeg kun var der i knap to døgn, var det to dage spækket med indtryk, og det var meget lig de første dage på Cornell. UCLA’s campus er enestående, intet mindre. Wauw.

UCLA

Udsigten fra toppen af "awkward steps" (douche alert, jeg ved det...)

Forklaringen på at jeg kun var i LA i to dage er, at der var besøg hjemmefra! Eller rettere sagt: min ven Ø var taget til NYC for at besøge sin søster, som tilbringer et semester i Montreal, fordi… hmm… it’s complicated. Uanset baggrunden for besøget var Ø i NYC med fætter, søster og hendes kæreste, og det var en glimrende mulighed for både at se “en af drengene”—som i øvrigt alle er stærkt savnet—og komme væk fra boblen i Ithaca for en kort stund. Og det var så sandelig en kort stund, da jeg landede i Newark lørdag aften og kun var i NYC til og med søndag. Men det var befriende at se nogle velkendte ansigter og tale dansk igen. Og så var det en begivenhedsrig søndag med påskemesse i Brooklyn Tabernacle, hvor jeg som førstegangsbesøgende og (hvid) turist initialt følte mig fuldstændigt malplaceret—og et eller andet sted følte jeg krænkede de faste kirkegængere på denne for dem specielle dag—men hvor forestillingen (for det var vitterlig en teaterforestilling) var så medrivende, at jeg glemte tid og sted.

Efter at have forladt Ithaca torsdag, været et kort visit i LA og mødt folk hjemmefra i NYC weekenden over, var jeg tilbage i Ithaca natten til mandag og igang med den vanlige rytme. Dog gik der kun få dage før Cornell bød på endnu et indslag i programmet. Denne gang i form af et stand-up show af Kenan Thompson fra Saturday Night Live. Endnu engang god underholdning.

I dag (torsdag) står den på gæsteforedrag fra nobelprismodtageren i økonomi anno 2000, James Heckman—spændende(!) Og de næste uger står den på først Grad Ball og dernæst Slope Day—festen der fejrer semestrets afslutning—før eksamensperioden træder i kraft. Med godt en uge tilbage af semestret er der ikke lang tid igen. Tiden flyver.

-Jesper

PS: Jeg accepterede tilbuddet fra UCLA og drager derfor til LA til efteråret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s